Analyse af de sproglige og retoriske virkemidler samt en gennemgang af appelformerne

Rødt eller blåt – giver det mening mere?		Christoffer, Anne K og Aviaja 6 – marts - 2014 2.u - Kronik

Analyse af de sproglige og retoriske virkemidler samt en gennemgang af appelformerne

Kronikken indeholder gentagelser, det vil sige at forfatteren gerne vil understrege sin pointe. Forfatteren stiller åbenlyse spørgsmål som ikke forventes at blive svaret, dette kaldes et retorisk spørgsmål. Igennem teksten finder vi også eksempler på ironi/sarkasme,  hvor forfatteren selv fortæller sin mening om de forskellige partier. Partierne bliver delt ud i forskellige ’’grupper’’ og navnerne på grupperne er ironisk. Oxymoron bliver også brugt en del i teksten – det giver energi til kronikken eller en bedre forståelse for tingene. Forfatteren opstiller en antitese ved, at sætte de flere vidt forskellige partier sammen, som f.eks. Enhedslisten og Liberal Alliance. De to partier er vidt forskellige og samtidig går de ind for forskellige ting. 
Kronikken indeholder ikke negative ladet ord, det vil sige at ordvalget betegnes som at være formelt.

Forfatteren bruger logos da han forsøger at overbevise modtageren om sit standpunkt ved at appellere til modtagerens fornuft. Forfatterens argumentation er logisk og rationel. 

Denne kronik indeholder meget etos. Da kronikken indeholder meget om politik skal kronikken forstille sig at være meget formel og godt skrevet, altså forfatteren virker meget klog på disse punkter. Etos har mange forskellige egenskaber, som f.eks.: Etos ved uddannelse og titel, etos ved erfaring og etos ved image. Forfatteren Knud Allermann, er cand. Scient. og har studeret på Københavns universitet. Hans uddannelse handlede om biologi, hvilket fortæller os at Allermann ikke har professionel erfaringen indenfor dette fag. Men Allermann forsøger at vække troværdighed (etos), troværdigheden opnås ved at være ekspert på et område og da dette ikke er aktuelt hos Allermann svækkes troværdigheden en smule.